Exped luftmadrasser – sans for detaljen

Det schweiziske Exped blev stiftet i 1997 og har siden vundet mange priser for deres innovative “take” på udendørslivets nødvendigheder – heriblandt særligt liggeunderlag, soveposer og telte. Exped producerer kvalitetsprodukter, som kan bruges på teltturer, lange hikes og trekking.

Innovative løsninger på hike-problemer

I dag omfatter Expeds kollektioner blandt andet rygsække, drybags og zip-seal poser. Skal du på en trekkingtur i Norge, Sverige eller et helt tredje sted, kan Exped være med til at gøre din tur endnu bedre. Hos brandet finder man kreative løsninger på typiske problemer, man kan støde på undervejs. Et eksempel er oppustningen af liggeunderlag, hvor man tidligere har set større blæsere eller – simpelthen – oppustning med munden.

Exped har udviklet en frisk “oppustningspose”, som fyldes med luft og kobles til dit Exped liggeunderlag. Herefter presser man ned på posen, som herefter fordeler luften i liggeunderlaget hurtigt. Denne smarte pose har navnet Exped Schnozzel Pumpbag og kan bruges som drybag, når du ikke skal bruge den som middel til oppustning.

Komprimerede og lette liggeunderlag

Et Exped liggeunderlag kan få dig igennem selv den koldeste nat i skoven eller på fjeldet. Et liggeunderlag fra det schweiziske brand fås i forskellige størrelser og tykkelser alt efter, hvilken tur du skal på. Exped Downmat luftmadrasser har en indbygget pumpe, der gør, at du ikke behøver en ekstern Schnozzel Pumpbag. Downmat-linjen er en linje af luftmadrasser, der er komfortable og ultra-lette. Disse madrasser er velegnede til ture, hvor du skal pakke grejet ned dag efter dag og har brug for en let oppakning. Alle madrasser fra Exped er lette og komprimerede, selv når de er pakket ned, og det gør, at du kan bruge pladsen i rygsækken på noget bedre.

Den prisvindende Exped Downmat 7 LW

En af de bedst sælgende liggeunderlag er det populære Exped downmat 7 LW. Nummeret 7 refererer til antal centimeter, der udgør tykkelsen på liggeunderlaget. Den samme model fås i både en 5 centimeter og 9 centimeters version. Betegnelsen LW står for “Light Weight” – en angivelse af, at det er liggeunderlag, der er lette som fjer.

Det er ikke uden grund, at Exped er blevet kendt som et prisvindende outdoor-brand. I 2003 vandt mærket en pris for netop Exped Downmat 7 LW, som særligt slog på at være brugbar helt ned til -24 grader, hvor luftmadrassen tilbød en høj grad af isolering mod den kolde jord. Denne madras har en indbygget pumpe samt har et rillet, aflangt mønster, der giver høj komfort og er med til at forhindre, at madrassen bliver blød over natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *